Glædelig
jul! Glædelig
jul! Glædelig
jul! Glædelig
jul!
Nyheder:
Blæksprutten
Svikmøllen
Og det var Danmark #6
Morten Ingemanns kalender 2011
Lokumsbogen
DØDSENGLEN
af SARA BLÆDEL
pris kr. 299,00
Udkommer den 7. december 2010
Dødsenglen - et flere hundrede år
gammelt, værdifuldt ikon - har været i den stenrige familie
Sachs-Smiths eje i generationer, men altid som en velbevaret
hemmelighed, men en dag er det pludselig forsvundet. Bedre bliver det
ikke, da politiet meddeler, at morens dødsfald nogle
måneder forinden ikke var selvmord - nærmere
undersøgelser har vist, at hun blev dræbt.
Samtidig er Louise Rick fra Drabsafdelingen
på Københavns Politigård blevet involveret i en sag
om en kvinde, der er sporløst forsvundet under en rejse til
Solkysten. Og da en kendt filminstruktør kort efter forsvinder
på samme måde, er hun ikke længere i tvivl: De er
blevet bortført eller dræbt.
Men under forsøget på at
efterforske, hvad der er blevet af de forsvundne kvinder, viser det sig
til Louises overraskelse, at de to sager er forbundet, og at sandheden
om den ene afslører sandheden om den anden.
og GODT
NYTÅR! og GODT
NYTÅR!og GODT
NYTÅR!
SKRIG UNDER VAND
af Jeanette Øbro Gerlow
Medforfatter: Ole Tornbjerg
pris Kr. 250,00
Profileringseksperten Katrine
Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en
årrække at have arbejdet i England, får sin sag for,
da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat
bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på
en yngre fødselslæge.
Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder
på, at lægen havde fjender, der ønskede ham
død, men i løbet af efterforskningen går det op for
Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som
nærede et dybtfølt had til ham.
Men mens de to nærmer sig et gennembrud i
efterforskningen, følger en iskold massemorder dem fra
sidelinjen. En morder, der er klar til at slå ihjel igen …
Vinder af Krimikonkurrencen 2010.
...................................................................................................
BLOD
af Guillermo del Toro
Medforfatter: Chuck
Hogan
pris Kr. 299,00
Thrilleren Blod er
første bind af Hogan/Del Toros
forrygende vampyr-trilogi. De følgende, Mørke og
Den evige nat kommer på engelsk i hhv. 2010 og 2011.
Blod er det bedste inden for vampyr-genren, velskrevet, uhyggelig og i
den grad afhængighedsskabende i form af sin opbygning med den ene
cliffhanger efter den anden. Det handler ikke om romantiske vampyrer,
det handler om dem, der vil have blod.
De har altid været her. Vampyrerne. I hemmelighed og i
mørke. De venter. Nu er tiden inde.
En Boing 777 ankommer til JFK lufthavn i New York og er på vej
over landingsbanen, da den pludselig stopper. Alle vinduesskodder er
trukket ned. Alt lys er slukket. Al kommunikation med flyet tavs.
Bortset fra et nødsignal som sendes ud til CDC – Center for
forebyggelse af sygdomsspredning. Professor Goodweather, leder af en
specialtrænet afdeling for biologiske trusler, modtager opkaldet
og rykker ud til flyet. Hvad han møder ombord, får blodet
til at isne i hans årer.
Del Toro er manden bag den Oscar-vindende film
´Pans Labyrint´, som den samlede danske filmpresse gav seks
stjerner. Del Toro har kult-status blandt filmelskere og betragtes som
en mester i fortællingens kunst.
Chuck Hogan er en anerkendt thrillerforfatter, som
blandt andet har vundet Hammett-award for bogen Prince of Thieves.
Del Toro/Hogan cocktailen er aldeles sprængfarlig – Blod er rent
ud sagt scary as hell!
................................................................................................................
PAGANINIKONTRAKTET
af Lars Kepler
Kr. 299,95
Ny
Kepler-krimi rost til skyerne (svensk tekst)
...................................................................................................
JULIE
af Anne
Fortier
Kr. 349,00
Den unge amerikaner Julie Jacobs arver
nøglen til en bankboks i italienske Siena, og et brev, der
fortæller, at bankboksen rummer en værdifuld
familiehemmelighed. Snart befinder hun sig på en farefuld rejse
for at efterspore den sande historie om hendes slægtning
Giulietta; den Giulietta, hvis kærlighed til en ung mand ved navn
Romeo inspirerede Shakespeares udødelige tragedie.
På sin vej møder Julie
efterkommerne af de familier, som satte middelalderens Siena på
den anden ende, og hun indser, at forbandelsen over de to stridende
slægter stadig råder - og at hun selv er dens næste
offer. Den eneste, som kan redde Julie fra hendes skæbne, er
Romeo. Men hvor er han?
Julie er et medrivende moderne eventyr, der
spænder fra 1300-tallets Siena til det 21. århundredes
Italien og USA. En romantisk spændingsroman om en ung kvinde, som
opdager, at hendes families rødder rækker helt tilbage til
litteraturens mest berømte ulykkelige kærlighedshistorie:
Shakespeares Romeo og Julie.
...................................................................................................
SIDSTE NAT I
TWISTED RIVER
af John Irving
Kr. 349,95
Sidste nat i Twisted River starter i 1954 i spisehuset i en
savværks- og skovhuggerby i den nordlige del af staten New
Hampshire, hvor den ængstelige 12-årige dreng Danny
forveksler den lokale undersherifs kæreste med en bjørn -
med katastrofale konsekvenser til følge.
Hans far, Dominic, enkemand og kok
på stedet, kender til undersheriffens temperament og beslutter,
at de nok gør bedst i omgående at forlade området.
Danny og Dominic begiver sig derfor ud på en rejse, der
fører dem til Boston, videre til det sydlige Vermont og til slut
til Toronto. Deres tur strækker sig over de følgende fem
årtier og byder på en lang række begivenheder og
møder med mennesker.
Sidste nat i Twisted River bevæger sig både i tid og
sted og bliver et billede af USA gennem halvtreds år - og ikke
mindst er rørende portræt af en far og hans søn.
Som altid er John Irvings velkendte univers fuld af elskelige
eksistenser og skæve situationer, beskrevet med lige dele humor
og dyb alvor.
..............................................................................................................................
De levende
af Annie Dillard
Kr. 349,95
Nybyggerfortælling fra USA i
1880'erne. En familie rejser til det nye lands yderste grænse mod
Canada og prøver lykken i den vilde og uvejsomme natur. Her
flettes deres skæbne sammen med de øvrige nybyggeres, og
et lille samfund opstår
New York Times bestseller og Pulitzer-Pris vinder
»En af den slags
bøger læseren synker fuldstændig ind i . . .
Personerne er så tiltalende, stederne så detaljeret
beskrevet, så overbevisende, så absolut fuldkomne«.
– Boston Sunday Globe
................................................................................................................
Spansk ild
af Wouter van Mastricht
Kr. 299,95
Maastricht år 1635. En
hensynsløs spansk lejemorder er løs i byen og efterlader
sig lig og ordene La Salvación. Tolken Evan Sharpe sættes
på sagen og langsomt afsløres et spansk komplot mod byen.
................................................................................................................................
ARTILLERIST
PÅ VESTFRONTEN
Thomas Sølbecks erindringer fra
Første Verdenskrig
af Thomas Sølbeck
Kr. 249,00
Thomas
Sølbeck var
sønderjyde og blev indkaldt i 1916, men kom først afsted
i 1917, da hans far kom hjem fra Østfronten. Thomas
Sølbeck belv uddannet til kanoner i Itzehoe og kom til Flandern
og Elsass som artillerist. Hans erindringer begynder med indkaldelsen i
Haderslev og slutter i 1919 med at han og faderen går over
grænsen til Danmark for at undgå at skulle detage i
gadekampene i Berlin.
Hans erindringer er værd at
læse ikke blot for krigsskildringens skyld, men fordi man
får lov til at møde et menneske, man ikke kan lade
være med at holde af. En jævn dansker af karat.
................................................................................................................
Dømt for spionage?
- en personlig
beretning fra en koldkrigstid
Kr. 150,00
En personlig beretning om
mødet med og kampen mod et totalitært system, som det
udfoldede sig i Polen under den kolde krig, om undertrykkelsen og de
mekanismer, systemet betjente sig af og om forfatterens indre kamp
undervejs.
.............................................................................................................................
EN SLAGS LIV
af Graham Greene
Kr. 299,00
Graham Greene er den fascinerende thrillerforfatter
som flere gange var i spil til Nobelprisen. Et væld af hans
bøger blev filmatiseret og han evnede i helt særlig grad
at forene litterær kvalitet med velturneret underholdning.
Greenes liv spændte vidt; fra redaktør på Times til
hemmelig agent under Anden Verdenskrig, til sidst under den
legendariske
Kim Philby i MI6.
I En Slags Liv fortæller Graham Greene om tiden frem til sit andet kommercielle
gennembrud med Istanbul Ekspressen. Det er beretningen om skabelsen af
forfatterens personlighed: Om tiden som søn af privatskolens
rektor, om årene i evig druk som student i Oxford og de
livsfarlige eksperimenter med russisk rulette.
Greene er måske den
ultimative moralske thrillerforfatter. Han havde et eminent blik for at
kombinere litterær kvalitet med plotdrevne fortællinger.
Han delte selv sine bøger op i Seriøs Fiction og
Underholdning. Også det katolske tema står centralt i hans
forfatterskab også selv om han bad Paven ´tale med
forlæggeren´, da Vatikanet forlangte omskrivninger af
Magten og æren.
En lang række af hans
bøger er filmatiseret blandt andet Den 3. Mand med Orson Welles og Enden på legen med Rallph Fiennes.
...............................................................................................................................
Bank på!
af Anders Lund Madsen
Kr. 199,95
Bank på! er en ekspedition ind i luftkastellernes
og de løsrevne meningers verden, hvor klummeklovnen Anders Lund Madsen igen og igen mener det rigtige om alle
hånde problemstillinger uden selv strengt taget at gøre
noget som helst ved det. Bogen er som sådan en klokkeklar og
modig manifestation af et rystende misforhold mellem holdning og
handling. Selv om det ikke ændrer noget i Det Store Billede, er
bogens blanding af drøvtygget lommefilosofi og selvudløst
sarkasme prima læsestof.
Udvalgte klummer hvor forfatteren
på humoristisk og lommefilosofisk vis kommenterer samfundets
tilstand og behandler vidt forskellige emner som bl.a. dyrebeskyttelse,
Københavns trafikpolitik, Islands økonomi og
klimaforandringerne.
................................................................................................................................
Løgn over løgn
- Om Michael Rasmussens Tour De France-exit
Kr. 199,95
Iført den gule førertrøje og med kurs mod
Paris som sandsynlig samlet vinder af Tour de France 2007, bliver
Michael Rasmussen, som har kørt helt fremragende, pludselig
trukket ud af løbet – fældet af dopingreglerne omkring de
såkaldte whereabouts. Han bliver efterfølgende hængt
ud i medierne som umoralsk og løgnagtig synder.
Doping har været og vil altid
være en del af cykelsporten, men mediernes behandling af
dopingspørgsmålet har ændret sig markant de seneste
år. Man taler om den rene, ædle sport, der blev
ødelagt og besmittet af umoralske dopingsyndere.
Løgn over løgn er en debatbog om doping i professionel
cykelsport og om mediernes moralske korstog mod dopingsynderne.
Samtidig får man indblik i hidtil usete dokumenter i
´Michael Rasmussen´- sagen.
................................................................................................................................
TIGER WOODS
- storhed og fald
af Frits Christensen
Kr. 199,00
Tiger Woods er verdens bedst
kendte sportsikon, der overgår alle forgængerne på
tværs af sportsgrene: Pelé, Maradona, Muhammed Ali,
Michael Jordan, Roger Federer og Jack Nicklaus.
Da han i 1996 gjorde sin entré på den professionelle
golfscene fordobledes seertallene på tv, mens den
økonomiske omsætning i golfindustrien tredobledes i
løbet af det næste årti.
Netop som Tiger Woods i efteråret 2009 blev den første
sportsstjerne til at runde en milliard dollars i indtjening,
førte storheden til et brat fald på popularitetsskalaen.
Et biluheld i Floridas mørke nat blev optakten til
afsløringen af en omfattende sexskandale. Den har
foreløbig sendt hovedpersonen i terapi i forsøget
på at nedkæmpe dæmonerne og redde sit ægteskab.
Sponsorerne flygter, og omsætningen i golfindustrien rasler ned,
mens skandalens hovedperson holder pause på ubestemt tid.
Bogens forfatter Frits Christensen har fulgt
golfsporten og Tiger Woods på tæt hold gennem de seneste 15
år. Han fortæller her historien om overambitiøse
forældre og en karriere, der fik Tiger Woods til at tro, at han
var hævet over almindelig anstændighed og god moral.
.............................................................................................................................
TOM K
KONGEN AF LE MANS
af Peter Nygaard
Kr. 299,95
Tom Kristensen
er i 2010 blevet kåret til årtiets største danske
sportsnavn.
Dette er den komplette biografi om
den ottedobbelte Le Mans-vinder, der har haft en bevægende og
ofte frustrerende karriere med flere livstruende uheld.
Bogen følger Tom Kristensen
fra den første spæde start i gokart og frem til positionen
som den mest vindende kører af 24-timers løbet i Le Mans.
En bog om store sejre, men også om frustrerende nederlag,
personlige kriser og om hvorfor Tom Kristensen trods utallige
tilløb aldrig kom med i motorsportens kongeklasse, formel 1.
Undervejs fortæller en lang
række danske og udenlandske kilder om deres oplevelser med Tom
Kristensen - lige fra klassekammeraten på racerskolen, over
formel 1- chefer til konkurrenter, der har oplevet danskerens til tider
hidsige temperament på nærmeste hold.
............................................................................................................................
Til
ferieturen:
Vi
har altid 'Turen går til..'
på lager til ca. 100 forskellige steder i verden.
Priser fra
kr. 140,00 til kr. 200,00
.............................................................................................................................